Jeg startede på Randers Kaserne i marts 1988 i Radiodelingen – modtager vognen.

Jeg må nok hellere sige, at vi ikke var velkomne hos alle de gamle konstabler. De holdt sig ikke tilbage med kritikken. Men det er jo den første test af ens styrke som soldat – skal de bestemme, hvem du er?

Efter kort tid kaldte min delingsfører mig ind og tilbød mig min første faste kontrakt på 3,5 år. Det takkede jeg ja til.

Dramaet begyndte en morgen, da jeg sammen med syv ældre konstabler blev kaldt frem til morgenappel. Vi skulle på gruppeførerkursus i Fredericia, og jeg var udset som leder. Det gled ikke ligefrem ned som varm kaffe.

Da jeg kom tilbage som gruppefører, nægtede de ældre konstabler at hjælpe med de daglige klargørelser. På øvelser vendte de mig ryggen, når vi skulle opstille lejre, og nogle sagde ligefrem op for at slippe for at være under min ledelse.

Men det gik ikke værre, end at jeg få måneder senere var i gang med at tage samtlige kørekort, man har brug for i hæren. Derfor var jeg meget væk fra kasernen.

Så kom bomben.

“Riis, du er udset til sergentskolen.”

Det havde jeg slet ikke lyst til. Jeg orkede ikke mere bøvl med kollegerne. Men det stod ikke til forhandling.

En dag blev jeg kaldt ind til chefen, som spurgte, om jeg kunne tænke mig en stilling i NATO. Han fik det samme svar:

“Nej tak.”

Et par uger senere blev jeg igen kaldt ind til chefen. Denne gang lå der en 35-års kontrakt på bordet. Den ville de tilbyde mig. Jeg tænkte: Hvorfor ikke? Så jeg skrev under.

En af grundene var, at kontrakten også gav mulighed for en civil uddannelse, når den engang sluttede. Det gav mig tid til at finde ud af, hvem jeg egentlig skulle være som “voksen”.

Der gik yderligere et par måneder med snak om de to muligheder – sergentskolen eller NATO. Jeg havde egentlig ikke lyst til nogen af delene, for jeg var glad og tilfreds på Randers Kaserne.

Men valget blev taget ud af mine hænder.

Den 2. februar 1990 begyndte jeg ved NATO Danmark i Local Control Organisation Viborg i en helt særlig stilling, hvis betydning jeg på det tidspunkt ikke selv var klar over.

Jeg har nu en karriere i det danske forsvar.

Book et foredrag for at få hele historien