Jeg blev født 2 marts 1969 ind i en familie som aldrig havde fået børn sammen. Mine forældre var ikke egnet til at være sammen, og det eneste jeg kan huske, som sidder fast er; vi børn var bange, næsten hele tiden når vores far var hjemme. 

Det første jeg husker tydeligt, var at jeg blev holdt fast af min mor imens min far tvang medicin eller mad ned i min hals og jeg blev udskammet for at være vanskelig. Hvis jeg kastede op, fik jeg også skældud ud for det. 

Vores far kom ofte fuld hjem fra arbejde, og man kunne se på ham, om det blev en sjov dag eller en dag i helvede. Han var så verbal ond, og når han gav os en røvfuld, som vi selv havde bedt om. En gang kommanderede han mig ud på badeværelset, hvor han forlangte at jeg trak bukserne ned selv, lægge mig over hans knæ og slog mig 10 gange på numsen. Jeg kunne ikke sidde på numsen i 2 dage. Vi var meget bange for ham. Vi blev ødelagte teenagers – og jeg blev følelseskold. 

Han provokerede mig en dag hvor jeg var blevet 12 år, jeg var blevet voldtaget et par måneder før det, af en fuld onkel og jeg var blevet en hård negl. Han sagde” Slå mig så hårdt du kan” Jeg sagde til ham at det ville han virkelig ikke at jeg gjorde, men han blev ved og ved. Så jeg sagde okay, men du må æde konsekvensen.

Jeg havde lært at forsvare mig voldsomt efter voldtægten, og jeg kunne slås for jeg var følelsesløs. Jeg hamrede ham sådan en og han blev så chokeret, fik tårer i øjnene og talte ikke til mig i 2 dage, han kunne slet ikke kigge på mig. Der fik jeg magten over ham og fandt ud af, hvor sølle han egentlig var. Jeg var blevet en af de utilpassede unge, som ingen vidste hvad man skulle gøre med.

Jeg blev misbrugt første gang da jeg var 3,5 år gammel af en fætter som skulle passe os for vores forældre, skulle til koncert med Mirelle Mathieu, den eneste grund til at jeg kan huske det er fordi jeg syntes at hendes navn var sjov at sige og hun har kun været i Danmark den ene gang. Min søster var også i rummet, for vi var lagt i seng og min fætter kom ind da vi sov. Den smerte i underlivet var så stærk, at jeg aldrig har glemt det.

Jeg spurgte min ældre søster for nogle år siden om hun kunne huske den aften og det kunne hun. Hun var misundelig, for hun troede, at vi legede under dynen uden hende. Jeg blev udsat for mange overgreb indtil voldtægten som 11-årig, hvor jeg blev iskold og ødelagt.

Jeg blev ret ligeglad og til tider brutal over for andre, der udfordrede mig. En dag gik jeg for langt i en situation med en dreng, der provokerede mig, og jeg gennembankede ham, men jeg blev helt flov over mig selv og vidste, at hvis jeg ikke får styr på mit temperament, så ville det gå helt galt. Jeg vidste, at politiet ikke ville kunne få min respekt. De kunne finde på at slå hvis de følte for det, men jeg vidste også at i militæret, ville jeg blive straffet – men jeg ville lære at forsvarer mig selv. Hvis jeg ikke fulgte reglerne i forsvaret, ville jeg blive fængslet af militærpolitiet.

Jeg havde en stedbror, som havde startet som konstabelelev et par år forinden. 

Hvordan går man fra det, til at blive soldat som 18-årig med en lang karriere. Danmarks sidste stemme: Morse Operatør i NATO´s hemmelige bunker. Når invasionen var en realitet og andre systemer var tavse, var det op til mig og min morsenøgle at få kontakt til NATO´s hovedkvarter.

Book et foredrag og jeg vil fortælle hvordan man vender vrede til styrke.