Jeg tog orlov fra forsvaret for at flytte til Sittard i Holland, hvor min mand blev udstationeret. Jeg blev træt af at være hjemmegående hausfrau så jeg begyndte at arbejde i parfumeriet på NATO Air Base i Geilenkirchen.

Det absolut sjoveste sammentræf var, at de AWACS-fly, jeg havde kommunikeret med som operatør i Danmarks nødberedskab, stod lige der på den anden side af hegnet. Jeg havde aldrig set et af de fly, jeg kommunikerede med, og nu fik jeg dem pludselig at se hver dag på arbejde. 

Det var noget af en omvæltning at gå fra militær uniform og støvler til kjole og makeup. Jeg havde absolut ingen erfaring, men fik undervisning i cremer, typer og dufte, før jeg startede. Jeg havde aldrig interesseret mig for mode og makeup, men jeg elskede at servicere kunderne og hjælpe dem med at finde den helt rigtige duft og finde de rigtige farver som passede til deres type. Efter tre år i Holland flyttede vi til min mands fødeby, Koblenz, hvor han var blevet stationeret.

Jeg er ikke egnet til at være hjemmegående husmor, så familien foreslog, at vi leasede den restaurant, som oldemor havde startet i sin tid. Den havde ikke været i familiens hænder i de sidste 15 år og havde skiftet ejere flere gange siden.

Min mand har altid syntes, at min mad smagte fantastisk, og jeg har et godt servicegen. Derfor begyndte vi at planlægge.

Jeg ville skabe en sportsbar med dansk/tysk mad, og indretningen skulle bestå af nostalgisk sportsudstyr og alt, hvad der hører til. Jeg åbnede dørene den 2. februar 2007, og det blev en bragende succes.

Efter et par måneder kom bryggeriet Erdinger. De havde hørt om min succes og ville have deres brand ind i restauranten. Det blev starten på et givende partnerskab.

Kort efter begyndte de forskellige karneval foreninger at kontakte mig. De ville holde deres shows i min sal. De havde tidligere afholdt deres karnevals shows der og ville gerne tilbage.

Det betød, at jeg skulle afvikle en syv dage lang fest med op til to shows om dagen, samtidig med at de øvede i en måned op til arrangementet. Det gav en god indtjening, så jeg sagde selvfølgelig ja.

Jeg solgte min restaurant på grund af skilsmissen fra min tyske mand og flyttede tilbage til Danmark i januar 2010.

Det, jeg vil formidle, er: Spring ud i det eventyr, du drømmer om, for livet er for kort til at fortryde. Tænk på mig, der fik en blodprop som 48-årig. Du er ikke et træ med faste rødder. Kan du ikke lide, hvor du er, så flyt dig.