FRA GHETTO TIL NATO - DEL 1





Kold - ond - voldsom var hvad jeg som 12 årig gik ind i mine teenageår med, efter mange års fysiske og psykiske overgreb. Jeg blev et rigtigt ghettobarn - men brød mig ikke om den person jeg var blevet, så jeg tog en livsændrende beslutning som 17 årig, som skulle vise sig at være en af de bedste beslutninger i mit liv.





Jeg meldte mig til det Danske forsvar som signal operatør, og endte på toppen inden for den gren i militæret, som last recall morse operatør for NATO i Danmark, med live operationer.

Jeg startede i Fredericia på grunduddannelsen sammen med 100 andre unge håbefulde mennesker. Mit grundlag for at starte var først og fremmest at få styr på det temperament jeg havde udviklet i årene i ghettoen i Randers.
Íngen kendte mig som ghettobarn, så jeg tog en ny persona som det glade, smilende, stærke menneske jeg VILLE være. Jeg havde ikke de store problemer med de forskellige udfordringer i forsvaret, jeg gjorde hvad der blev sagt - for så fik jeg ikke skæld ud.

Det viste sig , at jeg havde øre for morsning - jeg fandt det relativt nemt at høre bogstaver og tal i ørerne i form af prikker og streger. Til den afgørende prøve blev jeg den eneste der bestod på det forventede niveau.
Jeg bestod også grunduddannelsen, og valgte at komme til Randers kaserne, og kom i delingen der understøttede NATO. Efter bare 9 mdr. - lige blevet 19 år gammel - fik jeg til morgen appel en Mandag morgen besked på, at jeg skulle på gruppefører kursus i Fredericia, og blev gruppefører for modtager området i radiodelingen.
Da en gruppefører ikke kan lede en bilpark uden kørekort, fik jeg jeg lille, stort og hænger kort fra August 88 til April 89 og bestod gruppeførekurset i samme periode. Det var op ad bakke med de "gamle konstabler" da den gruppeføreplads var deres sidste chance for at få tjenestemandspension. De fleste i min deling havde en 45 års kontrakt og de var lokalhvervet - altså taget fra gaden uden uddannelse. 2 sagde op og en flyttede deling - resten nægtede at hjælpe.

HVAD GØR MAN SÅ - KLARER DEN SELV - FOR JEG ER ELSEBETH RIIS


Jeg endte med at få min opdragelse gennem forsvaret, hvor jeg fik en høj moral, etik og ikke mindst autoritet, hvilket gør at alle lytter når jeg taler. Jeg har senere fundet ud af hvorfor, da alt falder mig meget let og nemt. Jeg har aldrig problemer med en opgave der skal løses.